Det siger kunderne
Tak!
I en tidligere bestyrelse i en anden ejerforening, oplevede jeg, at Boligexperten kom og reddede os, efter at vores tidligere administrator, Housing Group, var gået konkurs. Housing Group havde igennem længere tid ikke betalt vores regninger, og vi mistede penge dengang. Boligexperten samlede os nærmest op fra nogle få flyttekasser.
De er efter min mening et af de bedste boligadministratorfirmaer i Danmark, men selvom jeg på forhånd var positiv overfor dem, så har vi i vores bestyrelse brugt meget tid og været grundige i vores undersøgelse af markedet, da vi skulle skifte administrator. Der var ingen der matchede Boligexperten, blandt andet fordi vi er en stor forening med 280 ejerlejligheder.
De er topprofessionelle og har hjulpet og støttet vores ejerforening siden september sidste år uden betaling, da vi havde flere store problemer i bestyrelsen. Vores daværende administrator er advokat og har været administrator for ejerforeningen i 37 år, primært med bogføring og udarbejdelse af varmeregnskab, og har ikke kunnet rådgive og hjælpe bestyrelsen.
Boligexperten har de kompetencer, vi har brug for, kontakter og aftaler med leverandører, og stor erfaring med administration. Med dem har vi fået en stærk samarbejdspartner i ryggen, og har allerede tyvstartet vores samarbejde, selvom de først overtager os officielt 1. juli. Vi har nu fået stoppet håndværker-ta-selv-bordet, de inkompetente rådgivere og den dårlige økonomi. Vores Ejerforening er endelig ved at komme på rette kurs, og vi ser frem til at få løftet endnu en stor byrde fra vores skuldre med en rigtig administrator, for vi har som en lille frivillige bestyrelsen på fem medlemmer haft et alt for tungt ansvar.
Lene Theill, formand, Ejerforeningen Frugtvangen.
Kompetent og effektiv hjælp.
Tusind tak for kompetent og effektiv hjælp og for hurtige tilbagemeldinger på de mange spørgsmål der opstår, når man skal sælge sin andel for første gang. Tak til Line,Johnny og Mike.
Johnny var imødekommende og kompetent
Jeg havde besøg fra Johnny Kint fra Boligexperten, som skulle lave en vurderingsrapport af min andelsbolig. Han var både venlig, imødekommende og super kompetent. Tak for et godt stykke arbejde Johnny, jeg glæder mig til at få solgt min andel!
Mvh. Mikkel Teglgaard Hansen.
Kvalificerede og hurtige svar
Vi skiftede til Boligexperten 1. februar 2023. Det har været en god oplevelse med hurtige og kvalificerede svar på alle vores spørgsmål. Overgangen gik uden problemer. Vi har også fået “rusket lidt op” i vores procedurer, som viste sig at trænge til en bruch up.
Vi kan varmt anbefale firmaet.
Mvh formand for Langager Toft AB
Vi har nu haft Boligexperten…
Vi har nu haft Boligexperten Administration i et par år og er meget glade for den altid gode vejledning. Vores administrator Tomas svarer altid super hurtigt og kvalificeret, stor anbefaling herfra.
Grenågade 4.
Professionelle, hjælpsomme og ”lettilgængelige”
Som bestyrelsesmedlem i EF Pribo har jeg kun positive erfaringer med Boligexperten - de er professionelle, hjælpsomme og "lettilgængelige".
BoligExperten super effektive og hjælpsomme
BoligExperten som administrerer vores andelsboligforening, kan jeg give mine absolutte varmeste anbefalinger. Alle afdelinger alt fra vurdering, administration, ventelister mm. har været super effektive og alle er meget søde og imødekommende. Specielt har jeg oplevet dette i forbindelse med, at vi er igang med salg af vores andelsbolig. Særlig tak til Mie, Johnny, Line og Jette. I har fået det hele til at glide. Nu mangler vi bare købsaftalen, som vi regner med går lige så godt🙏😀.
Vh Jeanne, Århusgade 34.
Vores erfaringer med Boligexperten
Vi overgik til Boligexperten den 1.1.18. Vi har fået rigtig god hjælp med oprydning da vores tidligere administrator gik konkurs og efterlod et værre rod. Vi er en lille forening, så vi var lidt nervøse for, om vores forening ville ”drukne”, men det er bestemt ikke vores oplevelse. Vi har en fast kontaktperson både i forhold til forhold i ejendommen og det regnskabsmæssige og det samarbejde er fortrinligt. Vores oplevelse er, at det er meget kompetente kontaktpersoner vi har, så vi har stor glæde af samarbejdet.
Pia Irene Korskjær (formand) - A/B Jydeholmen 27-29 (18 lejligheder)
Boligexperten har støttet os hele vejen igennem
Amager Haveby B indgik aftale med Boligexperten 1. januar 2017 og vi kan kun sige positivt om samarbejdet. I forbindelse med persondataforordningens ikrafttrædelse i maj 2018 blev ejerforeninger indbudt til træning hos Boligexperten. ProBo hjemmesideplatformen, som er en del af Boligexperten er blevet introduceret på træningshold og IT support har med deres kyndige og hurtige vejledning været med til at skabe en fremragende platform for os. Med Boligexperten hjælp arbejder vi på at gå 100% elektronisk.
Umiddelbart efter opstart med ny administrator, blev nogle uhensigtsmæssigheder opdaget. Vi har fået ryddet op og sparet penge. 2018 gennemgik vi en vindues-og facaderenovering og Boligexperten har støttet os hele vejen igennem. Vi glæder os meget til samarbejdet i 2019 og fremadrettet.
Merete Christiansen (formand) - E/F Amager Haveby B (114 lejligheder)
Overdragelsen er foregået helt ualmindeligt smertefrit
Efter lang tids frustration i vores lille bestyrelse over vor tidligere administrators manglende engagement, fik vi i sommeren 2018 ENDELIGT taget os sammen til at skrifte administrator. Og hold da op hvor har vi dog været glade for det! - og for vores skifte til Boligexperten A/S. Ikke blot er selve overdragelsen foregået helt ualmindeligt smertefrit - fuldstændigt problemfrit, super effektivt og med stor imødekommenhed. Men derudover er vi også bare super, super glade for den interesse, hjælp og de kompetencer vi nu bliver mødt med. Vi kan slet ikke få armene ned!!
Rikke Helverskov (bestyrelsesmedlem) - E/F Sommerstedgade 21-23 (24 lejligheder)
Boligexperten er en stor støtte
Vi har haft Boligexperten i flere år. De er der altid, når man har brug for dem.
Har man et problem, kan man bare ringe og der er altid en, der kan hjælpe.
De skriver gerne til Kommunen for bestyrelsen f.eks. vedr. P-pladser m.m.
Bestyrelsen har ikke fortrudt at vi valgte Boligexperten.
Vita Vallentin (formand) – A/B Greve Midtby II (16 boliger)
I leverer bare, også helt ud i detaljen
Vi er dybt imponerede over den professionalisme, viden og engagement som I udøver. Godt nok har vi haft en inkompetent og uengageret tidligere administrator, som kun plejede egne interesser, men I leverer bare, også helt ud i detaljen, med ansvar og tidsforbrug for at få vores ejerforening på skinner igen og administreret up-to-date. Perfekt, tak for det, vi er ret begejstrede.
Niels Bindslev (formand) - E/F Fiolstræde 28-28A (23 lejligheder)
Deres tilgang til opgaverne er yderst professionel
Som helt ny bestyrelse skulle vi finde en administrator og valget faldt på Boligexperten. Deres tilgang til opgaverne er yderst professionel og man er aldrig i tvivl om, at man til hver en tid kan få rådgivning og hjælp til de opgaver der løbende opstår i en bestyrelse for en ejerforening. Boligexperten sørger altid for, at sætte sig grundigt ind i sagerne og belyser dem fra flere vinkler, så man som bestyrelse er tryg ved sine beslutninger.
Vi vil som bestyrelse til hver en tid kunne anbefale Boligexperten til andre.
Kenn Milo (formand) - E/F Store Kongensgade 49 m.fl. (26 lejligheder)
Vi skiftede til Boligexperten for et halvt år siden
Vi skiftede til Boligexperten for et halvt år siden hos min andelsforening, hvor jeg sidder i bestyrelsen. Det eneste vi fortryder er, at vi ikke gjorde det for flere år siden. Boligexperten er super professionelle, responderer hurtigt og er en super hjælp i driften af andelsforeningen. Kan klart anbefale dem til alle der overvejer at skifte administrator.
Frederik Dannevang (formand)
- A/B Peder Skrams Gade 16 A-C (22 lejligheder)
Vi er som ejerforening altid blevet seriøst behandlet
Lige fra første salgsmøde, hvor vi var nysgerrige på hvad Boligexperten kunne levere. Vi har altid oplevet at tidsfrister er blevet overholdt, alle vores henvendelser bliver taget seriøst, vi har ingen problemer med at komme i kontakt med vores administrator og Boligexperten har et stort netværk af fagfolk, som vi kan trække på, når vi har behov. Vi behøver altså ikke bruge tid på at lede efter den rette fagperson til de opgaver, som naturligt ligger i en stor ejendom, men kan koncentrere os om at drive ejerforeningen. Vi kan kun give Boligexperten Administration A/S vores allerbedste anbefalinger og jeg står som bestyrelsesformand gerne til rådighed som referenceperson.
Merete Sandø Wils (formand) – E/F Seierøehus (250 lejligheder)
EF-8TALLET anbefaler varmt Boligexperten
EF-8TALLET har samarbejdet med Boligexperten (Bex) i nu 4 år. Vi har haft en engageret kontaktperson både i administrationen og i regnskabsafdelingen. Altid hurtige svar og faglig imødekommenhed dvs. vi får også positive kritiske tilbagemeldinger. Som alle andre har vi også haft generalforsamlinger, hvor debatten var forventelig skarp. Hver gang er Bex stillet op med kompetent dirigent og referent. De tager sig også af de ”trælse” sager med opkrævning af ubetalte tilgodehavender og det må koste dem en dårlig anmeldelse engang imellem. Endelig har de et fint hjemmesidetilbud med forskellige gode og overskuelige underbiblioteker bl.a. løbende opdatering af regnskab i forhold til budget og årstal med underkonti fremkaldelig. Aldeles glimrende. Samlet kan Bex varmt anbefales boligforeninger.
Karsten Ellemann (formand) – E/F 8TALLET (499 lejligheder)
Super administration af vores andelsforening
Jeg bor i en meget stor andelsforening administreret af Boligexperten og synes deres hjælp er helt perfekt, ved diverse løbende problemer, ved bestyrelsesmøder osv osv.
Mari-Anne Newman (tidl. formand) – A/B Bergthora (235 lejligheder)
Vi er samlet set meget tilfredse
Vi skiftede for næsten 10 år siden på grund af rod og manglende styring hos vores tidligere administrator.
Vi oplever hos Boligexperten en rigtig god håndtering af vores mange forskelligartede forhold, og administrator sørger også for løbende prissikring i forhold til vore forsikringer, kassekredit, fælleslån mmm.
Vi er samlet set meget tilfredse.
Peer Schaumburg-Müller (formand) – E/F Gammel Kongevej 127/Madvigs Alle 15 (27 lejligheder)
God, professionel service til rimelige penge
Vi har en forholdsvis lille andelsforening på Frederiksberg. Det er en stor aflastning med en boligadministrator til at holde styr på alt fra udløb af energimærke, nye regler for vandregnskaber, løbende regnskab mv. Boligexperten er i det daglige arbejde hurtige til at svare og har en bred portefølje af kompetencer i deres organisation, så det også er muligt at få hurtig afklaring om mere tekniske problemer.
Oliver Waterstradt (formand) – A/B Helgesvej 6-6A (18 lejligheder)
Tak fordi I gør vores bestyrelsesarbejde lettere
Som bestyrelsesmedlem skulle jeg for ca. 5 år siden sikre overgangen fra vores tidligere administrator til Boligexperten. Derudover har jeg på vegne af bestyrelsen sidenhen haft ansvaret for dialogen med vor administrator (Helle Larsen). I hele processen har jeg kun mødt venlighed, indlevelse i store som små problemstillinger, samt professionalisme og faglig tyngde. Når vi har haft besværlige eller utraditionelle forespørgsler, er vi altid blevet mødt med viljen til at finde en løsning på vores henvendelse. Vi har i Helle haft den sparringspartner, som vi som bestyrelse tidligere har manglet, når juridiske eller lavpraktiske hændelser skulle finde en løsning. Et godt råd kan spare meget tid – og frivilligt bestyrelsesarbejde tager nogle gange rigeligt med tid. Vi har ikke fortrudt vores skifte til Boligexperten, og vores samarbejde med Helle foregår gnidningsfrit, er fleksibelt, og så bliver vi altid mødt med åbenhed, der gør det muligt at finde en god løsning på de henvendelser, vi som bestyrelse nødvendigvis bliver mødt med. De varmeste anbefalinger skal lyde herfra.
Thomas Christensen (bestyrelsesmedlem) – E/F Rørholmsgade 14-18 (36 lejligheder)
Der er kommet styr på det
Vi skiftede til Boligexperten p.g.a. meget rod med den tidligere administrator. Vi anede ikke status på mange sager og har meget rod i papirerne fra gamle dage. Dette skabte en masse bøvl i bestyrelsen og diskussioner om, hvordan man skulle stille sig som forening. Efter vi skiftede til Boligexperten føles det, som det hele bliver taget hånd om, og lige pludselig skal vi bare udstikke linjerne for foreningen. Alt er blevet meget bedre.
Runi Jakobsen (bestyrelsesmedlem) – A/B Vesterbrogade 93-95 (36 lejligheder)
Hurtig og effektiv service
Vi skiftede til Boligexperten for et par år siden efter at have følt os meget underprioriteret hos vores gamle administrator. Hos Boligexperten får vi som regel svar på e-mailhenvendelser allerede samme dag. Vi har for nylig gennemført et renoveringsprojekt, der gav anledning til mange forskelligartede spørgsmål til forskellige medarbejdere, som alle blev afklaret hurtigt og effektivt. Så vi er rigtig godt tilfredse.
Christian Schmidt (bestyrelsesmedlem) – E/F Kaalundsgade 4 (12 lejligheder)
A/B Hjorthøjgaard
Vi har lige afsluttet en stor tagrenovering med byggesags- og teknisk rådgivning fra Boligexperten. Vi har fået en super rådgivning på alle punkter, vi er blevet inddraget og fået forklaret alt. De har givet sig tid til at forklare det, som vi ikke forstod. Under byggeriet har bestyrelsen fået spørgsmål fra beboerne, som vi bare kunne sende videre til den tekniske rådgiver, som meget professionelt har svaret beboerne. Vi har været meget tilfredse med hele forløbet.
Erik Hansen (formand) – A/B Hjorthøjgaard (123 lejligheder)
Særdeles kompetent samarbejdspartner
Vi har arbejdet sammen med Boligexperten Administration siden 1993 og har gennem alle årene modtaget førsteklasses service. Særdeles kompetent rådgivning indenfor alle sider af en ejerforenings daglige drift, men også indenfor finansiering, forsikring og juridiske spørgsmål. Vi har gennem årene anbefalet Boligexperten til et ikke ubetydeligt antal ejerforeninger, som siden er blevet kunder hos Boligexperten, og det vil vi uden forbehold fortsætte med at gøre.
Jens Søndergaard (formand) – E/F Pribo (54 lejligheder)
Styr på tingene og smidig
Som formand i en andelsforening på Østerbro, har jeg oplevet Boligexperten som en uhyre solid og velfungerende administrator. Punktlighed og smidighed, når det kommer til løbende orientering, mødevirksomhed og opfølgning har altid været en selvfølge. Jeg anser Boligexperten, som en uovertruffen og effektiv samarbejdspartner, der har styr på tingene, og kan hermed give min varmeste anbefaling.
Tom Jensen (formand) – A/B Silkeborggade 2/Marstalsgade 9 (20 lejligheder)
Jeg er formand i en ejerforening…
Jeg er formand i en ejerforening med 62 lejligheder. Vi har brugt Boligexperten i mange år, og vi har altid været meget tilfredse. Der er stor fleksibilitet ift. hvor meget eller lidt hjælp man ønsker med at afholde generalforsamlinger, formulere breve til ejerne og andre opgaver, der påfalder os som bestyrelse. Samtidig fremstår Boligexperten meget kompetent i rådgivning på alle de områder, vi har haft behov for, herunder en større byggesag (tag- og facaderenovering), forsikringssager, retshjælp ifm. stævning af en kommune og flere andre ting. Sidst, men ikke mindst, er vores kontaktperson en yderst behagelig og hjælpsom person, som altid får os til at føle os i trygge hænder, når det hele brænder på. Jeg kan absolut anbefale Boligexperten som boligadministrator.
Christian Rasmussen (formand) – E/F Højenhald (62 lejligheder)
Anbefaling af Boligexperten
For næsten 30 år siden besluttede E/F Marielyst at se sig om efter en ny administrator. Valget faldt på Boligexperten, der var forholdsvis nystartet af tre driftige unge mennesker.
Sidenhen har Boligexperten udviklet sig til et af de største (den største) Boligadministrationsselskaber.
Ejerforeningen har aldrig haft anledning til at fortryde beslutningen og selv om Boligexperten er blevet stor har vi stadig den følelse, når vi henvender os, at vi er den forening, der kommer først og er den vigtigste, at servicerer. Ligesom for 30 år siden.
Vi henvender os aldrig forgæves og vi får svar på vores daglige spørgsmål og ønsker med det samme. Og de lidt mere komplicerede opgave løses kvalificeret og hurtigt.
Det har stor betydning for bestyrelsens daglige arbejde, at vi har en fast sagsbehandler (administrator), som har stort kendskab til vores forening. Derved undgås meget spildtid.
Vi er meget glade for Boligexpertens evne til at videreformidle erfaringer fra andre ejerforeninger, fortolkning af myndighedkrav, o.s.v., enten via personlig kontakt, nyhedsbreve eller de velbesøgte fyraftensmøder.
Jeg anbefaler alle boligforeninger, der ønsker en let og ukompliceret professionel administration at benytte Boligexperten
Bruno Cavagnaro (formand) - E/F Marielyst (54 lejligheder)
Fantastisk samarbejde
Jeg har kun gode oplevelser med Boligexperten, der i det daglige arbejde fungerer som en god samarbejdspartner for bestyrelsens arbejde. I de fire år jeg havde formandsposten var der altid råd og vejledning at hente hos vores kontaktperson, der leverede en service langt over forventning. Foreningen og bestyrelsen er glade for samarbejdet med Boligexperten, hvor der er plads til, at også beboere kan henvende sig direkte med spørgsmål. Boligexperten får min varmeste anbefaling som samarbejdspartner for boligforeninger.
Majbritt Christoffersen (tidl. formand) – A/B Lindehøj (36 lejligheder)
Dygtige og til at stole på!
Jeg kan jo udelukkende skrive om vores personlige administrator, som vi har været glade for i mange år – hun er særdeles kompetent og ved alt om vores ejendom efter års samarbejde. Vi får en rigtig dygtig personlig rådgivning til vores forening. Vi har en fast kontaktperson, som er til at få fat i direkte på telefonen – og som altid vender tilbage inden for en meget rimelig tid. Vi får som regel løst de problemer, der opstår i ejerforeningen hurtigt og professionelt. Vi er meget tilfredse med Boligexpertens håndtering af vores forening. Alle opgaver bliver taget alvorligt – store som små.
Anton Kjær (formand) – E/F Dronningensgade 36-42 (22 lejligheder)
Boligexperten
Vi har haft Boligexperten som administrator i gennem flere år. Deres service har altid været yderst professionel og kompetent. Vi får altid en hurtig og konstruktiv tilbagemelding på vores henvendelser fra vores faste administrator. Derudover har de et rigtigt godt webbaseret administrationssystem, hvor vi hurtigt kan tjekke vores budget og andre relevante data for foreningen. Vi kan på det varmeste anbefale Boligexperten til andre foreninger.
Bestyrelsen – A/B Solkrogen (60 lejligheder) -
Teknisk rådgivning fungerede fremragende
Teknisk rådgivning fungerede fremragende i forbindelse med vores vinduesudskiftning og maling af facade. Jens var god til at styre processen i vores andelsboligforening A/B Leif.
Hanne Sahin (formand) – A/B Leif (82 lejligheder)
Rigtig meget tilfreds med Boligexperten
Godt styr på generalforsamlinger, professionel rådgivning, vejledning og super understøttelse af bestyrelsen.
Jesper Kjærsgaard (formand) – E/F Niartherum, Nærum (78 lejligheder)
Boligexperten har med stor succes fungeret som rådgiver…
Boligexperten har med stor succes fungeret som rådgiver i forbindelse med etablering af altaner i vores andelsforening. Hele vejen igennem har de været hurtige og effektive; de har fungeret som tovholder på projektet og ikke mindst stået for al den nødvendige kontakt til altanfirmaet. Vi er meget tilfredse og giver hermed vores bedste anbefalinger.
Anne Kirstine Olesen (altanudvalget) – A/B Refsnæsgaard I (110 lejligheder)
Fremragende samarbejdspartner
Hvor har det dog været en fornøjelse at vor forening skiftede administrator til Boligexperten pr. 1/1 2017. Den tilknyttede kontaktperson Pernille Gram styrer alle de komplekse opgaver på en sjælden positiv og professionel måde. Ud over at spare mange penge ved skiftet, har vi allerede nu også fundet anvendelse for juridisk afdeling, samt tilknyttet teknisk afdeling til vor fulde tilfredshed. Jeg må ligeledes fremhæve vor forenings anvendte model for en hjemmeside. Fremragende og let at anvende.
Henrik Wildschiødtz (bestyrelsesmedlem) – A/B Frederiksberg Alle 52-54 m.fl. (40 lejligheder)
Vi har været kunde hos Boligexperten gennem mange år…
Vi har været kunde hos Boligexperten gennem mange år, næsten fra deres begyndelse af og set dem udvikle sig og ekspandere uden at det er gået ud over servicen og kvaliteten. Vi har i alle årene haft et godt og konstruktivt samarbejde med dem. De er kompetente og dygtige og er altid parat til at hjælpe. De har været gode til at rådgive os igennem mange byggeprojekter og andre udfordringer, så vi vil klart anbefale dem til andre, som har brug for en kompetent sparring- og samarbejdspartner.
Lone Andreasen (formand) – A/B Kvintus (54 lejligheder)
24 års erfaring og samarbejde med Boligexperten og stadig glad for det!
Jeg var og er igen formand for en andelsboligforening på Nørrebro. Jeg valgte Boligexperten ud fra en annonce på prisen, med tanke på at vi kunne altid skifte hvis det ikke var godt nok. Det blev heldigvis aldrig aktuelt, tværtimod. Vi var selv kun 1 år gamle da vi skiftede fra advokat til Boligexperten. Dengang var det 3 venner der var Boligexperten og de har været utroligt hjælpsomme og sparede os for mange penge med deres økonomiske råd og vejledning med alt hvad der kan tænkes. De er vokset med tiden (46 ansatte), men det er ikke noget jeg mærker til i det daglige. Vi har én administrator som kontakt i det daglige som vi er utrolige glade for og som har været med os i mange år. Boligexpertens byggetekniske afd. har vi også haft glæde og gavn af, senest sidste år i et større facadeprojekt. Boligexperten har min uforbeholdende anbefaling.
Jan Vangberg (formand) – A/B Vølundsgade 17-19 (22 lejligheder)