BOLIGEXPERTEN ADMINISTRATION A/S

Vesterbrogade 12

1620 København V

 

Tlf: 33 22 99 41

Fax: 33 22 66 93

E-mail: adm@boligexperten.dk

Åbningstid:

Mandag - torsdag kl. 8.30 - 15.30

Fredag kl. 8.30 - 15.00

 

Telefontid:

Alle hverdage kl. 10.00 - 14.00

Vi er medlem af Ejendom Danmark:

Medlem-af-Ejendom-Danmark-Logo-Horisonta

Besøg vores LinkedIn-side. Ved at følge os på LinkedIn, kan du nemt følge Boligexperten.

© 2015 Boligexperten.dk

Om de første 25 år med Boligexperten

 

Markedet for administration af andelsboligforeninger og ejerforeninger var i slutningen af 1980'erne præget af mindre og mellemstore advokatfirmaer, som via administration af foreningerne stod i første række, når behovet for advokatbistand opstod. Det var typisk advokatsekretærer, som stod for den daglige kontakt til bestyrelserne.

 

Boligexperten fik sine første administrationskontrakter med andelsboligforeninger og ejerforeninger primo 1990 og havde et 20 kvm. kontor i Ny Adelgade med 185 cm til loftet. Vi havde kun ét forretningsområde, og dette var at administrere foreninger. Så den daglige administration var hos os det primære, hvor det hos de mindre og mellemstore advokatfirmaer havde været et middel til at tiltrække sager til advokatforretningen.

 

Der var hos andelsboligforeningerne et stort behov for finansiel rådgivning og mange foreninger manglede en optimering af deres realkreditlån. Så vi brugte meget tid på omprioriteringer af foreningens lån. Medlemmerne i mange ejerforeninger måtte betale kontant, når ejendommen skulle renoveres. Fælleslån til ejerforeninger var ikke på hylderne i 1990 i bankerne. Vi have mange besøg i bankernes juridiske afdelinger og måtte bruge tid på at forklare, at risikoen for tab på en ejerforening nærmest var teoretisk, inden det endelig lykkedes at få dette produkt gjort aktivt.

 

I 1997 var vi de første i branchen, som fik en hjemmeside og i 2003 investerede vi et stort beløb i IT-udvikling og var den første administrator, som kunne tilbyde online løsninger for bestyrelserne (WEB Bestyrelser). I dag er vi stadig førende med forskellige IT-løsninger til web, tablet og mobil.

 

Flere og flere foreninger valgte Boligexperten, og selskabet voksede og status i 2006 var 116 foreninger, 6.150 boliger og 13 ansatte, hvorefter vi flyttede til vores nuværende lokaler på Vesterbrogade 12. Her udvidede vi "på tværs" med en juridisk afdeling og en teknisk afdeling.

 

Kombinationen af førende på IT-området og full service administration, satte for alvor gang i væksten, så vi nu i 2015 administrerer over 315 foreninger, 16.500 boliger og har 46 ansatte. Boligexperten er nu landets største administrator, som udelukkende administrerer foreninger.

 

Boligexperten er ikke som mange andre administrationsselskaber vokset i størrelse ved opkøb af andre selskaber, men er vokset ved organisk vækst.

 

Vi takker for tilliden til de foreninger, som har været med os i alle årene, men også til de nye foreninger, som i de senere år har valgt os til ny administrator.

 

Vi glæder os til de næste 25 år!

 

 

JA TAK til gratis tilbud

Modtag gratis tilbud på administration af andelsboligforening eller ejerforening!

Boligexperten's profilmagasin

Læs mere om Boligexperten og vores administrationsydelser i vores profilmagasin.

Preben Løth
Adm. direktør