Boligexperten Administration A/S

Andelsboligforeninger  Ejerforeninger  Teknisk Afdeling  Juridisk Afdeling  Medarbejdere

 

 

   

Anne Jeppesen

Arkitekt MAA

 

Lisbet Kløjgaard

Arkitekt MAA

 

Kim Halk Pedersen

Bygningskontruktør MAK

 

Teknisk Afdeling


Byggesagsadministration

Teknisk afdeling tilbyder professionel byggesagsadministration i forbindelse med alle former for byggeprojekter og byfornyelsesopgaver. Byggesagsadministrationen koordinerer den overordnede økonomi, jura og teknik.

I alle byggeprojektets faser deltager BOLIGEXPERTEN som rådgiver for foreningen. Projektets indhold diskuteres med bestyrelsen, påvirkninger på foreningens økonomi bliver undersøgt, materiale til generalforsamling bliver udarbejdet og der deltages i møder under den endelige udførelse af projektet. Entrepriseforsikringer og finansiering etableres og byggeriets økonomiske udvikling holdes løbende op mod det vedtagne budget. Er der penge til overs til gennemførelse af de ekstraarbejder, som entreprenøren anbefaler? Ved juridiske problemer træder vores advokater ind i sagen med det samme, så byggeprojektet ikke forsinkes unødigt.

Fakta om byggesagsadministration


Teknisk rådgivning


Teknisk afdeling tilbyder projektledelse og teknisk rådgivning i byggesager. Opgaven projekteres i henhold til krav stillet af generalforsamling og bestyrelse. Der indhentes tilbud og udarbejdes entreprisekontrakter i samarbejde med bestyrelsen. Byggeledelse og fagtilsyn varetages i udførelsesperioden. Byggesagen afsluttes med afleveringsforretning, aflæggelse af byggeregnskab og afholdelse af 1 års gennemgang.

Tilstandsrapport og Vedligeholdelsesplan

Teknisk afdeling tilbyder udarbejdelse af Tilstandsrapport og Vedligeholdelsesplan på baggrund af en grundig gennemgang af ejendommen.

Tilstandsrapport og Vedligeholdelsesplan omfatter en grundig gennemgang og vurdering af alle ejendommens bygningsdele med forventede levetider og en tidsmæssig prioritering af vedligeholdelsesarbejderne. Der udarbejdes 10-års vedligeholdelsesbudgetter.

Fakta om Tilstandsrapport og Vedligeholdelsesplan


Vedligeholdelsesgennemgang

Ønsker foreningen en kort vedligeholdelsesgennemgang af de primære bygningsdele, kan en af teknikerne fra Teknisk afdeling efter et besøg af ca. 3 timers varighed på ejendommen, udarbejde et arbejdsnotat, så foreningens bestyrelses får et bedre overblik over den aktuelle vedligeholdelsesstand af ejendommen.

Fakta om Vedligeholdelsesgennemgang

 

 

 

Boligexperten Administration A/S - Vesterbrogade 12, 4. sal - 1620 København V - Tlf. 33 22 99 41  kl. 10-14 - adm@boligexperten.dk